I dag har vi premiere på et nyt hashtag på vores Instagram-profil: #forfatterensskrivebord hedder det.

Under det hashtag er vi på besøg hos en af vores forfattere eller illustratorer, som viser os hans eller hendes skrivebord. Altså dér hvor tanker og streger tager form, folder sig ud og (måske, måske ikke) bliver en til bog eller færdige illustrationer. Et unikt kig ind bag kulissen og indblik i, hvad man som forfatter og illustrator gør sig af tanker om det at skrive og tegne.

 

Denne gang er vi på besøg hos Tomas Lagermand Lundme, hvis bog, MIG OG MIN SØSTER, netop har fået fem hjerter i Politiken. Læs om at have skrivebord helt oppe under loftet, at få mærkelig hud af at skrive på sin hånd og om at have en kattefan:

“Mit skrivebord står på femte sal i min lejlighed på Vesterbro i København. Jeg bor oppe under taget, så mine vægge er skrå. Min lejlighed er i et gammelt hus, der er gult med københavnergrønne døre og vinduesrammer.

Oppe under taget, hvor jeg bor, var der dengang, min mor og far var unge, klubværelser. Min far kan huske, han har været til fest her.

Jeg roder ikke så meget på mit skrivebord, fordi jeg hele tiden roder rundt i mit hoved, når jeg skriver. På min opslagstavle over mit skrivebord hænger en masse lapper med ord og sætninger, jeg har hørt i bussen eller i omklædningsrummet i svømmehallen.

Jeg i mange år altid har skrevet på min hånd, hvad jeg skulle huske at skrive næste dag, men min læge har sagt, at det var bedre, jeg skrev på lapper i stedet. Min hud på hånden var nemlig begyndt at se mærkelig ud.

På mit skrivebord står og hænger der fotos rundt omkring af dem, som betyder noget for mig. Min mormor, min farmor, min søster, min bror, min mand, min kat og David Bowie.

Når jeg skriver, hører jeg musik. Og når jeg skriver, taler jeg højt. Det er vigtigt for mig, at teksten har en rytme. Og den både er sjov, men også gør ondt sine steder. Det hænger sammen. Tårerne og latteren.

Jeg skriver fra tidligt om morgenen til et stykke efter frokost. Og når jeg skriver, kommer min kat luntende og ligger ved siden af min computer og sover. Min mand siger, det er en papirtiger. Det er den ikke. Det er min ven på fire ben. Min kat hedder Hodja. Den har blå øjne. Hodja er den første, der hører mine tekster. Den synes altid, det er fantastisk, det, som jeg har skrevet. Det er godt med en kattefan.”