GRIB DAGEN! MEN GLEM IKKE AT DRØMME OM FREMTIDEN.

Livet er mere og større end at skaffe sig til dagen og vejen.

Det er mindst lige så vigtigt at rette blikket mod fjerne horisonter.

Sådan er indholdet af det filosofiske budskab fra den anerkendte kinesiske digter og børnebogsforfatter, professor Cao Wenxuan. Forfatteren lægger nemlig direkte citeret følgende ord i munden på en frø: ”Som frø er det ikke nok for mig kun at vide, hvordan man fanger insekter eller sidder og kvækker hele dagen – jeg må også bruge noget tid på at sidde og stirre ud i det fjerne.”

Denne lille livskloge betragtning gribes af en høne, som bringer budskabet til en kat, som bringer det videre til en due, der flyver det videre til en abe, og sådan går det videre fra dyr til dyr bogen igennem – en bondemand som kigger på sin gris, der stirrer ud i det fjerne, er en uforstående mellemstation – indtil alle dyrene til slut mødes i solned-gangen og sammen besynger naturens og tilværelsens skønhed.

Langt borte er en filosofisk fabel om at gribe dagen, men også finde evigheden i øjeblikket.

Billedbogen er blevet til gennem et usædvanligt samarbejde mellem den berømte kinesiske forfatter Cao Wenxuan og danske illustrator Birde Poulsen, som af alle herhjemme anerkendes for hendes uovertrufne evne til at lægge meget udtryksfulde træk ind i sine dyretegninger.

Forud for Kunstfondens litteraturfremstød i Kina i 2014 besøgte en kinesisk forlagsdelegation Danmark, hvor en af deltagere spottede Birde Poulsens illustrationer og foreslog dette samarbejde. Langt borte udkommer således på én gang i Kina og i Danmark.

Birde Poulsen har som resultat af litteraturfremstødet fået udgivet 10 bøger i Kina.

Kig i bogen og køb den her>>

Langt borte - side 4 Langt borte - side 3 Langt borte - side 2