’Grøflen’: En billedbog med klassikerstatus i udlandet – og klassikerpotentiale i Danmark

Det er ikke så tit, vi her på forlaget udgiver billedbøger, som er 15 år gamle, men i dette tilfælde gør vi gerne en undtagelse.

Grøflen er i gennem årene blevet en gedigen succes i udlandet, så stor at der i år på børnebogmessen i Bologna blev afholdt en stor fødselsdagsmiddag for GRUFFALO – som det sære væsen hedder, med deltagelse af de mere end tyve forlag verden over, som har udgivet og genudgivet GRUFFALO igen og igen i alle formater og afskygninger.

Bogen har tidligere været udgivet på dansk, men kommer bogen i en ny udgave med rimet og oplagt oversættelse af forfatteren Stine De Paoli, som i fjor skabte stor opmærksomhed med sine egne vrøvlevers i bogen ’Hulter Bulter folket’. Kom i godt humør, når du læser teksten højt, ved at følge den snilde lille mus på dens færd gennem den farlige skov, hvor det ene sultne dyr efter det andet lader sig skræmme af musens udførlige beskrivelse af den farlige Grøffel, indtil musen selv … ja, læs nu selv bare videre.